Butiksmedarbejdere til Pilestræde

Er du udadvendt, smilende og klar til at tage ansvar?

I vores butik på Pilestræde søger vi nu en ansvarsfuld og energisk fuldtidsmedarbejder til vores team. Jobbet kræver, at du er omstillingsparat, engageret og har en passion for at arbejde tæt sammen med et kreativt team.

Maanestens butikker er skabt til at være en oplevelse, små universer og ikke to er ens. Vi er stolte af vores butikker, og vi ved, hvor stort et ansvar personalet her har for hele Maanestens succes. Enhver kunde, der kommer til os, skal føle, at vi kun har ventet netop på ham eller hende.

Vi skal yde en ekstraordinær service, hvor kunden får mere, end vedkommende forventede. Hver gang.

Vi søger en medarbejder, der kan leve op til dette samt…

Kvalifikationer & Egenskaber:

  • Udadvendt og smilende: Du elsker at interagere med kunder og kolleger og sprede god energi.
  • Erfaring fra lignende job: Det er et krav, at du har erfaring fra tidligere jobs i service- eller butiksmiljø.
  • Ansvarlighed & gåpåmod: Du tager ansvar for dine opgaver og er klar til at tage initiativ.
  • Omstillingsparat: Du trives i et miljø, hvor tingene kan ændre sig hurtigt, og du er fleksibel.
  • Bevidst om tæt samarbejde med TikTok: Du forstår vigtigheden af sociale medier og er klar på at arbejde med TikTok som en platform.
  • Piercingkursus: Du skal enten have piercingkursus i forvejen eller være villig til at tage det.
  • Jobbet som fuldtid: Du er bevidst om, hvad et fuldtidsjob kræver – både ansvar og engagement. Det betyder, at dette job vil være din primære beskæftigelse. 

Vi tilbyder:

  • Et spændende og dynamisk arbejdsmiljø.
  • Mulighed for at udvikle dine færdigheder.
  • Gode kolleger og en arbejdsplads, der prioriterer både professionel og personlig udvikling.

 Opstart 1 Maj 2025.

Er du klar til at tage ansvar og være en del af et kreativt team? Send din ansøgning med titel ”Butiksmedarbejder Pilestræde” til job@maanesten.com senest 31/3 .

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om Maanesten: Maanesten blev grundlagt i 2010 af smykkedesigner Lotte Callesen og kreativ direktør Henrik Callesen. Siden er Maanesten vokset med egne butikker i Danmark, Tyskland, Norge og Storbritannien og har mere end 300 forhandlere. I dag er vi mere end 50 ansatte, der arbejder med alt fra design, PR og marketing til produktion samt over 400 guldsmede i Jaipur i Indien, der fremstiller vores smykker. Vi udkommer med to store og to mindre smykke- og accessories-kollektioner om året.