Butiksmedarbejder Magasin, Kongens Nytorv

Maanesten søger en butiksmedarbejder til vores Shop-In-Shop i Magasin, Kongens Nytorv

Er du smilende, udadvendt og imødekommende? I vores afdeling i Magasin, Kongens Nytorv, søger vi nu en deltidsmedarbejder til vores team. Som deltidsmedarbejder kræverjobbet, at du er positiv, initiativrig samt at du skal kunne løfte butikkens service-krav på egen hånd.

Maanestens butikker er skabt til at være en oplevelse, små universer og ikke to er ens. Vi er stolte af vores butikker, og vi ved, hvor stort et ansvar personalet her har for hele Maanestenssucces. Enhver kunde, der kommer til os, skal føle, at vi kun har ventet netop på ham eller hende. Vi skal yde en ekstraordinær service, hvor kunden får mere, end vedkommende forventede. Hver gang. Vi søger en medarbejder, der kan leve op til dette samt være indstillet på at jobbet kræver aften og weekends arbejde.

 Kvalifikationer & Egenskaber:

• Udadvendt og smilende: Du elsker at interagere med kunder og kolleger og sprede god energi. Sælger med stort S! 

• Ansvarlighed & gåpåmod: Du tager ansvar for dine opgaver og er klar til at tage initiativ samt at du drives af, at nå butikkens daglige, månedlige og årlige mål. 

• Omstillingsparat: Du trives i et miljø, hvor tingene kan ændre sig hurtigt, og du er fleksibel.

• Ekstra indsats til sommer: Du skal være klar på at have en sommer med ekstra arbejde – især i uge 25, 26, 27, 28.


Vi tilbyder:

• Et spændende og dynamisk arbejdsmiljø.

• Mulighed for at udvikle dine færdigheder.

• Gode kolleger med et stærkt sammenhold og en arbejdsplads, der prioriterer både professionel og personlig udvikling.

0-8 timer om ugen med opstart snarest muligt.

Er du klar til at tage ansvar og være en del af et kreativt team? Send din ansøgning med titel ”Butiksmedarbejder Magasin Kongens Nytorv’’ til job@maanesten.com senest d. 30. april 2026. Vi glæder os til at høre fra dig!